Hvordan lærer jeg min hund ikke at ødelægge aktiveringslegetøj?
Category : Aktivering Hvalp
Når jeg er ude ved mine klienter, er der mange der fortæller at deres hund ødelægger aktiveringslegetøjet. Det sker tit fordi hunden er blevet frustreret, og legetøjet er for svært, eller fordi hunden er færdig med legetøjet, og nu skal hygge sig med at tygge.
Derfor skal vi øve legetøjet ind, så det i starten er helt let for hunden at få succes. Så gør vi det sværere over tid med mindre hjælp og sværere udfordringer.
Her er en video af Khitai på 9 ugers første møde med et let aktiveringsspil.
Læg mærke til hvordan jeg hjælper ved diskret at løsne en kegle her, og løfte et låg der.
Gradvist vil jeg lade Khitai selv løse udfordringerne, og om nogle måneder kan han underholde sig selv, og blive sundt mentalt træt.
En god ”bivirkning” ved dette er, at hunden ser dig som en person, der er drøngod til at finde på sjove aktiviteter, hjælper når noget er svært, og derfor får du flere point på ”den person må jeg hellere høre efter”-kontoen 😉
Aktiveringslegetøjet flyttes straks, når det er tomt, og hvis hunden stadig har interesse for det, byttes med en god godbid og ros.
Metoden kan også bruges hos voksne hunde.